Foredrag, Knud Nyboe Rasmussen: " Jakob Knudsen mellem Luther og Grundtvig; Gud og menneske i Jakob Knudsend tænkning"

16.11.2017 kl. 19:30 - 21:30

Torsdag 16. november 19:30 i Skive sognegård
Foredrag v/Knud Nyboe Rasmussen, Skives mangeårige sognepræst og foreningens tidligere formand

Grundtvigsk Forum på Skive-egnen i samarbejde med Skive Sogns Menighedsråd

Entré eller medlemskab

 

Vi kender Jakob Knudsen som digteren bag salmer som ”Se, nu stiger solen” og ”Tunge mørke natteskyer”, vi kender hans store romaner. I 100-året for hans død har Knud Nyboe Rasmussen skrevet bogen Jakob Knudsen mellem Luther og Grundtvig. Gud og menneske i Jakob Knudsens tænkning.

 

Hos Jakob Knudsen møder vi en tænkning om Gud og menneske, som er både original og kompromisløs, og som forbinder grundtvigsk og luthersk kristendom. Jakob Knudsen præciserer det grundtvigske ”menneske først” på en måde, der adskiller det fra enhver flad og selvtilstrækkelig humanisme. Jakob Knudsen var samtidig med det moderne gennembrud, som han tog livtag med, men aldrig blev en del af. Tværtimod modsagde han det på afgørende punkter. Jakob Knudsens tænkning viser sig at være overraskende aktuel og vedkommende – netop i dag, hvor vi bevidner det modernes sammenbrud.

 

”Nyboe Rasmusen er benhård i sin kritik af en nutidig grundtvigianisme, som er forblevet ved »mennesket« og aldrig er nået til det »kristelige«” skrev en anmelder, da bogen udkom i foråret.

<- Tilbage

Gudstjenester