Minikonfirmand

Alle børn i 3. klasse på Skivehus Skole, Aakjærskolen og på Friskolen i Skive kan gå til "mini-konfirmand".
Undervisningen foregår i Skive Kirke, Vor Frue Kirke og i Skive Sognegaard.

Er dåbsfadet af ægte sølv?

Er Gud en fårehyrde?

Hvor højt kan orglet spille?

Hvad laver man til "minikonfirmand"?
Vi begynder med at få lidt at spise og drikke. Derefter laver vi mange forskellige ting. Vi snakker, hører gode historier, tegner og maler billeder. Vi skal i kirken, hvor vi skal stå på prædikestolen, spille på orglet og finde ud af hvad de forskellige ting i kirken hedder. Vi skal op i kirketårnet og se os vidt omkring. 

De ting, vi laver sammen, skulle gerne give lyst til samtale om "de store spørgsmål": Hvad sker der, når vi dør? Hvorfor findes kærligheden? Hvad er livets mening? osv.  Vi finder ikke alle de endelige svar, men vi bliver forhåbentlig lidt klogere ved at lytte til hinanden og snakke sammen om Bibelens mange fortællinger.

Afslutning for minikonfirmander 2015

 

Tilmelding

Kirke-og kulturmedarbejder Mette Thybo Jensen: mette@skivesogn.dk