Orgel i Eventyrland ved Lars Rosenlund Nørremark

23.08.2018 kl. 19:39 - 20:39

”Orgel i Eventyrland”

Koncert med Lars Rosenlund Nørremark

Torsdag d. 23. august kl. 19.30

Skive Kirke

 

Med titlen ”Orgel i Eventyrland” indbyder Lars Rosenlund Nørremark til en koncert med eventyrligt indhold. På programmet er musik af den amerikanske komponist Joseph Waddell Clokey og Edvard Grieg. Clokeys musik indbyder til ’Fortællinger ved Kaminen’, hvor vi skal høre bedstemor fortælle historier fra gamle dage imens hun strikker. Vi skal høre bedstefars træben knirke, alt imens vinden suser i skorstenen, den lille kat lusker rundt og kedlen koger. Clokeys musik byder også på ’Skitser fra naturen’, hvor vi gemt bag et træ skal høre Pan spille på sine fløjter, opleve skumringens mystik og endeligt være vidne til en naturånds vredesudbrud. Til sidst indbydes til charlatanen og kvindebedåreren Peer Gynts fantastiske rejse igennem tid og sted iscenesat og udødeliggjort i Edvard Griegs Peer Gynt-suite. Vel mødt til Orgel i Eventyrland!

Der er fri entré til koncerten.

 

<- Tilbage

Gudstjenester