Du er her: 
onsdag15maj2019

Wunderbuch: et særligt forlag i Skive og Grundtvigsk Forums generalforsamling

onsdag15maj2019 kl. 19:30 - 22:30

Grundtvigsk Forum på Skive-egnen holder generalforsamling med formandsberetning og kassererens regnskabsaflæggelse,som sig hør og bør.

Desuden foreslår bestyrelsen at ændre ved vedtægterne, så forenings- og regnskabsåret løber 1/7-31/6 (for vi har bedre plads til en generalforsamling om efteråret) – generalforsamlingen kan godkendeeller forkaste forslaget.

Men først og fremmest skal vi høre lidt om forlaget WUNDERBUCH. Manden bag, Klaus Gjørup, har lovet at komme forbi og fortælle om et helt særligt forlag med hjemsted her i byen. Forlaget Wunderbuch »… har heroisk kastet sig ud i at udgive helt ualmindeligt smukke bøger« skrev københavner-pressen om Skive-forlaget,og priser for boghåndværk fulgte.

Forlaget Wunderbuch er grundlagt af Klaus Gjørup, Skive, som et con amore projekt. Grundlagt ud fra devisen: Skal det gøres, lad det da blive gjort med kærlighed til bogen. Filosofi, digtning, skønlitteratur, kunst. Gerne til et punkt, hvor der blot er tilbage at sige – en bog er en bog er en bog.

En hyldest til den skønne bog. Til bogens historie, tradition og håndværk.

Det foregår i præsteboligen Frederiksdal Allé 25.