Dukketeater - Lignelser og lav-selv-dukker

Kirke- og kulturmedarbejder Mette Thybo kommer ud i klassen og fortæller tre lignelser: Den barmhjertige samaritaner, Zakæus og Arbejderne i vingården. Med klassen gennemgår hun, hvad de handler om, vanskelige ord og lignelsernes samtid.

Herefter deles eleverne i grupper, som hver får en lignelse. De skal nu aftale hvilke figurer der er med, og hvem der skal spille hvad. De skal også vælge en fortæller, som kan binde scenerne/replikkerne sammen. Herefter laver de et storyboard, hvor de beslutter, hvad der skal ske i de enkelte scener, hvilke replikker der skal siges, og hvad fortælleren skal sige/læse op. Efter denne proces skal de have overblik over, hvilke dukker de skal lave, og om der skal laves enkle rekvisitter: fx hus, æsel eller træ. Nu skal de have tid til at øve deres lignelse. Mette Thybo medbringer materialer til, at de kan lave små øve-stangdukker

Næste stop er et besøg i kirken. Her laver eleverne rigtige stangdukker. De får tid til at øve deres lignelse og viser dem til slut for hinanden i kirkens flotte dukketeater.

Materialer findes på www.skivedna.dk

Fag: Kristendomskundskab

Målgruppe: 4. - 6.klasse

Varighed: cirka 6 lektioner inklusiv besøg

Sæson: Hele året

Pris: Gratis